De voksne ledere består af en patrulje på ca. 20 ledere. Det betyder at hver spejdergren har 2-4 ledere der planlægger og gennemfører spejderarbejdet. Det giver plads til at nye voksne kan komme ind og prøve, hvordan det er at tage ansvar for noget spejderarbejde.
At være leder kræver lyst og nysgerrighed til at skabe gode og sjove oplevelser for spejdere i alderen 3 - 24 år. Vi forventningsafstemmer med dig ift. hvor meget tid du kan afse til spejder. Resten lærer vi dig, eller vi laver nogle sjove arrangementer for de voksne, så du lige så stille oplever at være spejder.
Vi tilbyder dig også den nødvendige uddannelse, der passer til den aldersgruppe du skal arbejde med. Derudover kan du blive udfordret og udvikle dig på kurser med forskellige fokusområder, bl.a. inden for ledelse.
Nåh, ja og så er der jo lederhyggen, men den skal opleves!
Har du lyst til at høre mere om det at være spejderleder, så kontakt gerne gruppelederne for en uformel snak.